Vores værdier på bostedet Tjørnehøj

Vi tror på, at alle mennesker er den største ekspert i deres eget liv

På Tjørnehøj går vi op i at inddrage vores beboere i alle beslutninger, der vedrører dem – og på en måde, der giver dem lyst til at inddrage os.

Vi tror på, at alle mennesker er den største ekspert i deres eget liv. Vi betragter beboernes drømme, ønsker og håb for fremtiden som vejviserne i vores arbejde. 

På Tjørnehøj har alle fuldtidsansatte gennemført en stemmehøreruddannelse betalt af vores bosted.

Stemmehøring er en central metode for vores bosted, der knytter sig til et særligt menneskesyn, som er kendetegnet ved en grundlæggende nysgerrighed på andre mennesker og det, der er hændt dem i deres liv

På vores botilbud kommer det til udtryk ved, at vi er nysgerrige på vores beboere og interesserede i, hvad de har med sig i bagagen. Vi inddrager beboerens historik og kigger på reaktioner frem for at lægge låg på – eller vende det døve øre til. 

Vi eksisterer for at skabe trygge og trivselsfremmende rammer

Vi eksisterer for at skabe trygge og trivelsfremmende rammer for vores beboere på vores socialpsykiatriske bosted, hvor:
  • beboerne oplever individuelt tilrettelagt indsatser, fælles aktiviteter og en tydelig struktur i hverdagen.
  • medarbejderne oplever en god og sund arbejdsplads, hvor der er sat en fælles retning, man tager et individuelt ansvar, hjælper hinanden og løfter i flok.
  • Kommunerne oplever, at der er gennemsigtighed og sammenhæng mellem behov, indsats og takst.

Omsorg, faglighed, dialog, respekt og tillid

Vores kerneværdier er omsorg, faglighed, dialog, respekt og tillid.

Omsorg: Vi skaber tryghed og omsorg for vores beboere gennem empati og rummelighed. Vi yder hjælp til selvhjælp ved at give den støtte, der er behov for – uden at overtage de funktioner, beboeren selv kan mestre. Vi stiller realistiske krav til vores beboere og til hinanden. Fordi alle har brug for, at andre forventer noget af os.

Faglighed: På Tjørnehøj er vi fagligt kompetente, og vores personale har et højt fagligt niveau. Vi sørger for at holde vores faglige værktøjskasse opdateret med kontinuerlig og løbende fagligt udviklende undervisning.

Dialog: På Tjørnehøj møder vi hinanden med åbenhed, nysgerrighed og respekt. Vi søger altid dialogen og lytter aktivt til hinanden.

Respekt: Vi møder vores beboere ligeværdigt og med respekt. Vi tager vores beboere alvorligt og møder dem i øjenhøjde.

Tillid: Vi bygger vores relationer på tillid. Vi løser opgaverne med udgangspunkt i vores faglighed og professionalisme. Vi får og giver anerkendelse i samspillet med beboerne. Tillid skaber tryghed og er et godt grundlag for at skabe trygge rammer og relationer. 

Modtag vores nyhedsbrev

- og følg med i hvad der rører sig på Tjørnehøj

Tjørnehøj-skilt med markudsigt
Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag:

  • spændende artikler inden for mental sundhed og det specialiserede socialpsykiatriske område.
  • invitationer til gratis oplæg og temadage, hvor du kan høre eksperter fortælle om forskellige højaktuelle temaer inden for vores felt.
  • nyhedsbreve, hvor du kan følge med i, hvad der rører sig på vores to bosteder Tjørnehøj og Stentoft
Gå til Plussundhed.dk
Scroll to Top