Hvad er stemmehøring, og hvordan bruger vi det på Tjørnehøj?

Stemmehøring på Tjørnehøj: Fordi vi vælger ikke at vende det døve øre til

Stemmehøring er en central metode for vores bosted, der rækker ud over at være en tilgang til det at høre stemmer, se syner og lignende oplevelser.

Stemmehøring knytter sig til et særligt menneskesyn, der er kendetegnet ved en grundlæggende nysgerrighed på andre mennesker og det, der er hændt dem i deres liv.

På vores bosted Tjørnehøj kommer det til udtryk ved, at vi er nysgerrige på vores beboere og interesserede i, hvad de har med sig i bagagen.

Vi inddrager beboerens historik og kigger på reaktioner frem for at lægge låg på - eller vende det døve øre til.

På Tjørnehøj bliver alle fuldtidsansatte tilbudt en stemmehøreruddannelse, som vores bosted betaler for.

– Rikke Lindahl, bostedsleder på Tjørnehøj

Hvad er stemmehøring?

Formålet med stemmehøring er at støtte mennesker, der hører stemmer (eller på andre måder er påvirket på sanserne) og deres pårørende.

Stemmehøring vil sige, at man hører stemmer eller er påvirket på sin syn-, lugt- og/eller smagssans.

Det kan blandt andet komme til udtryk som nogle stemmer, der taler om dig og/eller med dig, og det kan være voldsomt invaliderende.

Stemmehøring er et fænomen, som mange mennesker oplever (ca. 2-4 %).

Mange lever med deres stemmer uden nogensinde at komme i kontakt med psykiatrien.

Hvordan opleves det at høre stemmer?

Oplevelsen af at høre stemmer kan være meget forskellig fra person til person. Nogle hører kun én stemme, andre flere stemmer eller endda mange stemmer. Nogle kan også se syner eller have smags- eller lugteforstyrrelser.

Nogle hører stemmerne med ørene, som stod der en person ved siden af dem. Andre oplever, at de hører stemmerne inde i hovedet, så det føles som at høre stemmerne med ens tanker. Andre igen oplever det som noget, der kommer fra TV’et, radioen eller rummet omkring dem.

En del stemmehørere fortæller ikke om, at de hører stemmer. Årsagen er ofte, at det opleves som skamfuldt.

At høre stemmer opleves ikke nødvendigvis som problematisk. Stemmerne kan være intense, grove og perfide. Men mange lever også et godt liv sammen med deres stemmer.

Stemmerne kan endda være brugbare, fordi de ofte vil pege på noget i ens fortid eller liv, som man er nødt til at få kigget på og bearbejdet.

Målet med stemmehøring er derfor heller ikke at fjerne stemmerne. Målet er, at stemmehøreren får et godt liv med sine stemmer, hvor det er stemmehøreren og ikke stemmerne, der sidder bag roret.

Hvorfor hører man stemmer?

Ifølge bostedsleder Rikke Lindahl er der altid en grund til, at man hører stemmer.

Inden for stemmehøring betragter man stemmerne som en reaktion på følelsesmæssige problemer, traumer, mobning eller sorg, som vedkommende ikke har fået hjælp til at håndtere.

Den hollandske professor i socialpsykiatri Marius Rommes mener, at stemmerne bør betragtes som en slags budbringere fra eksistentielt vanskelige temaer i personens liv og/eller tidligere traumer.

Stemmerne optræder, fordi man har været udsat for noget traumatisk eller for en ekstrem grad af stress.

Bostedsleder Rikke Lindahl forklarer, at man ofte vil kunne gå tilbage i stemmehørerens historik og finde en sammenhæng i, hvornår stemmerne begyndte. Gennem ordvalg eller måden hvorpå stemmerne taler, vil de ofte kunne afsløre noget om, hvem eller hvad de repræsenterer:

”Stemmerne vil som regel repræsentere noget i stemmehørerens historisk. Det kan være måden stemmerne taler på eller selve ordene. Stemmerne kan f.eks. være en repræsentationen af ens forælders stemme.”

Hvordan arbejder man med stemmehøring?

Når man arbejder med stemmehøring, så arbejder man med stemmehørerens livshistorie, tidspunktet omkring stemmernes indtog og de følelsesmæssige belastninger.

Alt dette kan give stemmehøreren en vigtig indsigt og brugbare redskaber.

Det har den betydning, at stemmernes dominans vil aftage, og personen igen kan blive “herre i eget hus”.

Nogle stemmehørere oplever, at stemmerne forsvinder, men det er ikke målet.

Målet er at arbejde med stemmehørerens forhold til stemmerne således, at det ikke er stemmerne men stemmehøreren, der styrer sit liv.

Hvordan er udviklingsforløbet sædvanligvis, når man hører stemmer?

At lære at håndtere stemmer er en proces, som nogle gange er langvarig.

Ifølge bostedsleder Rikke Lindahl (som også er bestyrelsesmedlem i Stemmehørernetværket i Danmark) er der ofte en sammenhæng mellem stemmernes intensitet og hvor meget, stemmehøreren forsøger at undertrykke dem.

Stemmerne starter således ofte som en stille hvisken, der tager til i styrke og bliver mere og mere insisterende, jo mindre den stemmehørende vælger at lytte til dem.

Nogle gange vil stemmerne udvikle sig og blive så råbende, grove og perfide, at stemmerhøreren kommer til at lide voldsomt under det.

Stemmehøreren kan befinde sig i tre forskellige faser. Det drejer sig om forstyrrelsesfasen, organiseringsfasen og stabiliseringsfasen.

Forstyrrelsesfasen er kendetegnet ved, at personen er forvirret og overvældet over den anderledes og nye oplevelse af at høre stemmer. På dette stadie er folk ofte ikke begyndt at tale om deres stemmer.

I organiseringsfasen er stemmehøreren blevet mere fortrolig med stemmerne og leder efter forskellige måder at forstå og håndtere dem på.

I den sidste fase, stabiliseringsfasen, er forholdet mellem stemmehøreren og dennes stemmer blevet mere balanceret. Angstniveauet er reduceret og kontrollen bedre etableret.

Hvilke konkrete metoder og værktøjer er der inden for stemmehøring?

Der findes forskellige værktøjer og metoder inden for stemmehøring.

Maastricht-interviewet er et eksempel på et af disse værktøjer. Interviewskemaet kan hjælpe den fagprofessionelle til at få en samtale med stemmehøreren om stemmerne.
Læs mere om metoden her.

Stemmehørerdialog er et andet eksempel på et værktøj inden for stemmehøring.
Stemmehørerdialog giver den fagprofessionelle mulighed for at tale direkte med stemmerne og anskaffe sig viden om bl.a. tidspunktet for stemmernes indtog og årsagen til deres tilstedeværelse.

Hvorfor giver stemmehøring mening på et socialpsykiatrisk bosted som Tjørnehøj?

Det giver meget mening at arbejde med stemmehøring på et socialpsykiatrisk bosted, hvor mange af vores beboere hører stemmer.

Viden om stemmehøring giver ikke bare den fagprofessionelle mulighed for bedre at kunne aflæse og støtte stemmehøreren. Det giver også værktøjer til at arbejde med de ubearbejdede traumer, som stemmerne hænger sammen med.

For vores beboere betyder det meget, at vi på vores bosted har en åben kultur, hvor man kan tale om stemmerne.

Det at kunne dele oplevelserne med stemmerne med andre har i sig selv gerne den effekt, at stemmehøreren får det mærkbart bedre.

Det indebærer, at den stemmehørende ikke også skal slås med følelsen af at være stigmatiseret og anderledes. Tværtimod kan vedkommende få mulighed for at arbejde med stemmerne og blive klogere på årsagen til deres tilstedeværelse.

På Tjørnehøj oplever vores beboere, at det er naturligt at tale om stemmerne, og vi gør os umage med at møde vores beboere og de tanker og følelser, de sidder med.

Hvad er stemmehøring, og hvordan bruger vi det på Tjørnehøj?

Stemmehøring på Tjørnehøj: Fordi vi vælger ikke at vende det døve øre til