Sheltertur giver mere mod på livet for bostedsbeboere
21. december 2021
Flere beboere deltager på bostedet Stentofts udelivshold
Kan en tur ud i naturen gøre en positiv forskel for et menneske med psykiske udfordringer og et misbrug? Svaret er et klart ja.
Det mener både beboere og personale på bostedet Stentoft i Sønder Stenderup efter, at udeliv er blevet en af de faste aktiviteter på bostedet. Der arrangeres både dagture og overnatninger i den smukke natur ud mod Lillebælt, hvor der er en række gode udelivssteder og shelters.
Afsted med 5 beboere
Senest var to medarbejdere afsted sammen med 5 beboere på en tur til et shelter nær ved vandet. Her skulle de sammen lave mad på bål og overnatte.
Det blev en tur, hvor beboerne blev udfordret. De skulle klare toilet ude i det fri ved hjælp af en skovl, og de skulle selv gøre høns og fisk klar og tilberede det over bål.
Men det var en super-oplevelse, forklarer Jesper Sønderby, der arbejder på Stentoft.
”Allerede i bussen og ved ankomst fornemmede vi en positiv energi og spænding, og en fornemmelse af dette kunne blive rigtigt godt. Og det blev det. De slæbte som flittige myrer og lavede bål, indrettede sig og udviste humor og overskud. Efter en lille tale fra os var der en stemning som i et svedigt omklædningsrum. Der var KAMPGEJST”.
En god dag på jobbet
Oprindeligt blev aktiviteten startet af hans kollega, pædagog Kenan Okutan, der også var med på turen. Og både Jesper og Kenan havde en rigtig god dag på jobbet.
”At observere, hvordan beboerne rykkede sammen og tog ansvar for hinanden og hele tiden var omsorgsfulde og i stand til at snakke sammen og dele også svære ting, var en stor fornøjelse. De havde respekt for naturen og smed ikke et tilfældigt cigaretskod eller lignede og beholdt det gode humør. Og der blev fortalt røverhistorier i bålenes lysskær lige til sengetid.”
Optur tur for alle
Det var optur for alle. Og det ikke sidste gang, de gør det, fortæller Jesper.
”Vi lærte, at de virkelig nyder naturen og formår at løfte i flok, hvis de bliver inddraget og for medansvar. Vi så, at når de bliver ”forstyrret” i deres hverdag, er de i stand til at kompetence-udvikle og udvise handlekompetencer. Samt at de har stor moral og omsorg og formår at passe på hinanden, og troen på egne evner vokser tårnhøjt, når de små succeser lykkes.”