Traumebevidst Tilgang på Stentoft
På Stentoft tager medarbejderne uddannelse i Traumebevidst Tilgang sideløbende med, at tilgangen integreres som del af hverdagen på bostedet. Formålet er at skabe større trivsel samt bedre forståelse for den enkelte og det, de har med sig i bagagen. Det gør, at man undgår misforståelser og mistolkninger.
Tilbage i 2024 begyndte de på Stentoft at undersøge, hvordan man kunne videreuddanne medarbejdere, så de fik en konstruktiv nysgerrighed over for beboerne integreret i deres metodiske værktøjskasse. Valget faldt på uddannelsen i Traumebevidst Tilgang (TBT) ved Kompetencecenter for Traumer.
Bostedsleder Mette Hvidberg-Hansen forklarer:
Vi arbejder narrativt, hvor det handler om at konstruere en ny fortælling om den virkelighedsopfattelse, beboerne har. Men jeg var også interesseret i at få inkorporeret nysgerrighed omkring, hvad det er, de har med sig? Uden at det skulle gå hen og blive terapi, men at det var en integreret del af den måde, vi møder mennesker på.
Ingen er forkerte
Når man arbejder med Traumebevidst Tilgang, forholder man sig løbende til, hvad mennesker har med sig af traumer. Det er ikke terapi, så medarbejderne skal ikke nødvendigvis dykke ned i traumerne eller søge at behandle dem. Men, pointerer Mette Hvidberg-Hansen, de skal forholde sig til, at traumerne er der og har betydning for den enkeltes følelse af tryghed og dermed også for, hvordan vedkommende reagerer i forskellige situationer:
Det handler om at øge bevidstheden om, hvordan vi tilgår mennesker, der har levet et liv, hvor der er hændt dem noget, der gør, at de reagerer på en bestemt måde.
Fokus er dermed ikke på, hvad der er galt med en person, men på, hvad der er hændt vedkommende. Det kan godt være, en person reagerer på en måde, der virker voldsom og uforståelig for andre, men det er ikke fordi, personen er forkert. Typisk har personen en naturlig reaktion på noget voldsomt, der er sket tidligere i vedkommendes liv.
Definition på traume Et traume opstår efter en enkelt episode, flere episoder eller et sæt af omstændigheder, der opleves af den enkelte som fysisk eller emotionelt skadelige eller livstruende, og som vedvarende påvirker individets funktionsevne og mentale, fysiske, sociale, emotionelle eller spirituelle trivsel i negativ retning. Administration SAMHS. SAMHSA’s concept of trauma and guidance for a trauma-informed approach. 2014. Citeret hos ”Traumebevidst Tilgang i Danmark”. Det Nationale TBT-Center, 2020
En tilgang, der favner bredt
Det særlige ved TBT, fandt Mette Hvidberg-Hansen hurtigt ud af, er, at der ikke bare fokuseres på beboerne, men at der fokuseres på Stentoft som helhed – dvs. alle medarbejdere, ledere, de fysiske rammer, organisatoriske strukturer mv. Forståelsen og håndteringen af, hvordan traumer påvirker den enkelte, skal integreres i hele botilbuddet.
Det betyder også, at tilgangen skal tænkes ind i mange forskellige situationer og kontekster.
Konkret betyder det fx, at når Mette i dag afholder et møde med medarbejderne, har hun en note, der minder hende om, at hun skal ’sætte rummet’. Dvs. mødet starter med, at hun sikrer sig, at alt er, som det skal være, så alle føler sig så tilpas i rummer som muligt. Hvis nogle har behov for justeringer af fx lys, temperatur eller lignende, imødekommes det bedst muligt.
Det giver ledere og medarbejdere lejlighed til at øve sig i at tænke og agere traumebevidst. Det giver opmærksomhed på, at ens fysiske oplevelse kan påvirke, hvordan man agerer på mødet, og på, hvordan man hver især bidrager til et godt samarbejde.
Trivsel hos beboere og medarbejdere
Integrationen af den Traumebevidste Tilgang er en kontinuerlig proces. I 2025 blev faglig leder Heidi Blom Christensen og pædagog Pernille Reitz Jensen uddannet implementeringsansvarlige i TBT. I 2026 er det medarbejderne, der uddannes i TBT, mens deres nye viden integreres i praksis med hjælp fra Heidi og Pernille. Herfra handler det om at få TBT ind som del af rutiner, sprog mv., sådan at det bliver masseret ind som del af Stentofts DNA – som de andre metoder og tilgange i metodekataloget er blevet det.
I sidste ende handler det om at skabe tryghed for alle på Stentoft: Beboerne skal føle sig trygge i deres hjem, og medarbejderne skal føle sig trygge på deres arbejde.
Mette Hvidberg-Hansen tror på, at TBT kommer til at gøre en forskel for både beboere og medarbejdere på Stentoft:
Jeg håber, beboerne vil opleve at blive mødt med en endnu højere grad af nysgerrighed og forståelse. At de oplever at blive lyttet til i langt højere grad. Og jeg tror på, at når man som medarbejdere bliver bedre til at håndtere uenigheder eller konflikter - fordi man har en ny forståelse af hinanden - vil man opnå højere trivsel hos både medarbejdere og beboere.